Spring til...

Blev en del af jubilæumsdagen

Foreninger, institutioner og aktører inviteres til at være med når byen fejres med en stemningsfuld jubilæumsdag onsdag den 26. november 2025.

I anledning af Korsørs 600-års købstadsjubilæum inviterer vi dig til at være med, når vi fejrer byen med en festlig og stemningsfuld jubilæumsdag onsdag den 26. november 2025.

Under temaet “Lys på Korsør” skaber vi sammen en dag og aften fyldt med aktiviteter, lysinstallationer, musik, fortællinger og fællesskab. Vi ønsker at inddrage jer, som kender byen bedst, og som har lyst til at bidrage med stort eller småt – det kan fx være:

  • En aktivitet, workshop eller optræden
  • En lysinstallation eller kreativ fortolkning af temaet
  • Deltagelse i en lysparade
  • Musikalske eller kunstneriske indslag
  • En bod eller et fællesskabende initiativ

Vi opfordrer jer til at tænke i lys, fællesskab og fremtid. Jeres bidrag må meget gerne være åbent for publikum og inspirere til deltagelse.

Vil I være med?
Så hører vi meget gerne fra jer senest den 18. september.
Skriv kort, hvad I kunne tænke jer at byde ind med, og send det til Caroline Sørensen, Projektleder i Slagelse Kommune på casab@slagelse.dk.

Vi står naturligvis klar til sparring og koordinering, hvis I har brug for idéudvikling eller hjælp til det praktiske.

Projektleder

Caroline Sørensen

21 79 74 37 korsoer600@slagelse.dk
Kulturkonsulent

Anna Kristine Zieler

28 15 54 41 anzhi@slagelse.dk